Vi samler trådene


TKP BYG arbejder med alle skadetyper og har solid erfaring og stor viden inden for eksempelvis skimmelsvampeskader, slaggehuse samt vandskader og brandskader.

Ikke alene udfører vi reparationsarbejder, vi fungerer samtidig som tovholder på skadesagen som helhed. På den måde behøver forsikringstager og -selskab kun henvende sig ét sted. Det er vores erfaring, at den måde at arbejde på forenkler processen ganske betydeligt for alle de involverede.

Vi samarbejder med de fleste forsikringsselskaber. Og fordi vi er i stand til at sørge for, at de øvrige leverandører, som for eksempel elektriker og vvs, udfører deres arbejde, kan sagen afsluttes hurtigt og effektivt.

Så snart vi får besked om en skade, reagerer vi og rykker ud. I nødstilfælde kan vi rekvireres i ferier og uden for normal arbejdstid.